Rideterapi er for alle – også for dig med fysiske og/eller psykosociale vanskeligheder.
Rideterapi er terapi, hvor hesten, du og jeg arbejde sammen. Hesten kender kun til NU-tid, den er derfor eminent til at skærpe opmærksomheden på hvad der foregår lige NU.
Heste mestrer kropssprog, derfor er den god at forbinde sig til ved at bruge kroppens sprog…lade kroppen udfolde sig og fortælle, hvad den rummer af stemninger…følelser…tanker.
Hesten spejler, resonere, og stiller sig til rådighed med sin kropsvisdom og sit NU, som vi har adgang til, hvis vi er tilstede med vores opmærksomhed i NU’et.
Hvad kan du arbejde med?
Noget af det du kan undersøge i terapien er eksempelvis:
- Trækker du vejret frit? Eller spænder du op og trækker vejret overfladisk?
- Mærker du dine følelser? Måske bruger du det begrænsede/overfladiske åndedræt til at undgå at give plads til dine følelser?
- Hvordan har du det med kontakt? Nærhed? Grænser? At knytte an til andre? At lede og vise vejen?
- Kan du mærke dine fødder og ben? Er du forbundet til jorden eller svæver du afsted med et stort hoved fyldt med tanker?
Vi undersøger og eksperimentere med en konstant opmærksomhed på, hvad sker der NU? Hvad oplever du?
Jeg holder rammen for undersøgelsen, støtter og inspirere dig i at se og mærke dig og se og mærke hesten.
Det praktiske:
Terapien foregår som enetime undervisning, se Priser her.
Jeg vejleder omkring korrekt horsemanship, så samværet med hestene foregår trygt og sikkert. Jeg har stor erfaring med at tilrettelægge individuelle forløb, hvor jeg inddrager mine erfaringer, som afspændingspædagog og psykoterapeut. Rideterapi er ikke nødvendigvis at skulle ride. Rigtig meget af ‘arbejdet’/øvelserne foregår fra jorden sammen med hesten.
Vi oplever naturen, som den er, med dens skiftende vejr og årstider. Vi er ude det meste af året eller i stalden.
Kontakten med hestene foregår på eget ansvar. Her rides med ridehjelm, som kan lånes her. Ridevest anbefales!
Udtalelse fra en klient:
‘Jeg har det sidste halve år kommet i rideterapien hos Yacine, og det er en fornøjelse hver gang.
Jeg har en skade i lænderyggen, som ikke kan diagnosticeres, men som kræver skånsom behandling. Dette får jeg hos Yacine og Beady. Det foregår i mit tempo og med øje på dagsformen. Derudover er det terapi i sig selv at være sammen med heste, men at komme ud i Fruerskoven, hvor det emmer af ro er også en stor fornøjelse.Kombinationen af afspænding, ridning og skøn natur kan jeg anbefale til alle’.
Lisa Dahl – Larsen.