Det kan være forbundet med stor sårbarhed og skamfølelse at have et barn som ikke trives. Som forældre kan man føle sig helt mislykket og meget presset over ikke at kunne hjælpe sit barn til bedre trivsel. Det er helt normalt at det er et svært sted at være følelsesmæssigt. Ligesom det også er helt normalt at forældrealliancen kan være udfordret.

Barnet er ikke problemet, det viser os problemet.

Min tilgang er baseret på psykolog Sofie Münsters tilgang til forældreterapi samt psykodynamisk og oplevelsesorienteret familieterapi, hvor blandt andet Jesper Juul har sat et vægtigt spor i forståelsen af samspillet i familien.

Forældreterapi tager afsæt i et moderne trivselssyn, hvor barnets adfærd i høj grad forståes som symptomer for det miljø barnet lever i.

Forældreterapien hviler på tre psykologiske grundsten som er; ny tilknytningsteori, mentaliseringsteori og systemteori. Fællesnævneren for de tre retninger er, at de søger at forstå vores følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer gennem de relationer vi er en del af.

I forældreterapi arbejder vi med forældrealliancen, det vil sige, at vi sammen undersøger hvordan I spiller sammen i forhold til at kunne samarbejde omkring jeres forældreskab. Og vi arbejder med hvordan I kan støtte hinanden i at følelsesregulere med hinanden, så ansvaret for jeres følelser bliver hos jer og ikke ligges over på barnet.

At kunne mentalisere betyder at kunne se verden fra en andens perspektiv, at kunne gå på besøg eksempelvis hos barnet og se verden derfra, både mentalt og emotionelt.

I terapien undersøger vi med udgangspunkt i det mentaliseringsbaserede samspil, hvor kæden hopper af. Den viden bruger vi til at styrke det mentaliserende samspil og lave relationelle mål, som I kan arbejde bevidst med i samspillet med barnet.

I forældreterapi er det primære at flytte fokus fra forståelsen af, at det er barnet der er problemet. Barnet viser os problemet med sin adfærd. Vi forstår at adfærden er dannet i det relationelle, hvorfor det også kun kan løses i det relationelle.

Ved at forældrene tager ejerskab og ansvar for at det er dem der sætter stemningen i familien, gives handlemulighederne tilbage til forældrene. Og barnet kan opleve at tryghedsniveauet øges i familien hvorved der dannes grobund for bedre trivsel for alle i familien. Det er et procesorienteret arbejde, som griber fat om rødderne af familiens dynamikker.

Der er således tale om et tålmodigt arbejde, som på sigt viser sin bæredygtighed ved at uhensigtsmæssige mønstrer, erstattes med nye mønstre. De nye mønstre rummer en højere grad af kvalitet i samspillet båret af forældrenes øgede mentaliseringsevne og styrkede forældrealliance.

Vi arbejder i 1.5 time i hver session og der vil være samspilsopgaver mellem sessionerne.

Forældreterapi er også for enlige forældre.

Som hovedregel inddrages barnet kun, hvis det er nødvendigt og aldrig i starten af forløbet.